Der er spil, man spiller. Og så er der spil som Disco Elysium. Et spil, der er så smukt, så dybt, at jeg lever mig ind i det. Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har kastet mig ud i Revachols gader, men hver gang finder jeg noget nyt at elske. Denne gang har jeg dog valgt at gøre tingene lidt… anderledes. ;)
Med en karakter, der er baseret på Intelligens og Fysisk (og en nærmest ikke-eksisterende psyke/Volition), er mit seneste run blevet en blanding af hårdt arbejde, ufrivillig komik og overraskende sejre. Og ja, det har allerede givet mig grinene, både de gode og de finurlige samtaler, hvor min karakter enten siger noget genialt eller noget så latterligt, at jeg fik konen med på sidelinjen i et godt grin.
Århh ja, og så har der været 2 omgange resets. Fordi det, det her spil glemmer at fortælle, at jeg er så psykisk ustabil… Jeg er bare en vattet blob. En, der knækker ved det mindste psykiske pres. En, der lader sig rive med af Electrochemistrys lyst til selvdestruktion eller Inland Empires evige eksistentielle krise. En, der måske kan samle sig nok til at tage en slurk vand (tak til hr. Kisturagi), før det hele går i stykker igen.
Jeg har aldrig kunne få mig selv til at spille det igen efter den første gang. Er oplevelsen virkelig så anderledes med en anden karakter at det er det værd?
100! der er stor replayability. ;)
Det er et spil med god dybde :)
Hmm…jeg har godt nok kun spillet to karakterer, men anden gang var mildest talt røvsygt syntes jeg.
😂 fair
Jeg har spillet det igennem to gange, og det var fint, men der var også nogle år mellem, så der var nogle ting jeg ikke længere huskede så klart, og det var nødvendigt for mig.
Jeg tror også det hjælper hvis man er ok med, at anden gennemgang er sådan, at alt går galt, eller at alt er fjollet. Jeg gennemførte spillet som en int-fokuseret moralist. Da jeg er par år senere spillede igen, ville jeg egentlig gerne fokusere på shivers og inland empire, men jeg oplevede at det også tvang mig til en spillestil, hvor Harry opførte sig fuldstændig sindssygt, og det havde jeg svært ved at være i. Jeg endte derfor med at gennemføre som int-baseret moralist - igen. Det er oplagt, at der er mest replayability, hvis man har det sjovt med at se de mange forskellige versioner af Harry, og også dem hvor han er ynkelig og mærkelig og på spanden.
